4 Portioner ~ 45 minutter
  • Laks
  • Kartofler
  • Gulerødder
  • Pikant ost
  • Timian
  • Pastinak
  • Hvidløg
  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Mælk
Opskrift:

Laks med pikant ost samt timian gulerødder og krydret kartoffelmos

Prøv denne super lækre ret, som samtidig er ret simpel, da den ikke kræver særlig meget tilbehør, og alligevel smager den fantastisk!

Fremgangsmåde for laks med pikant ost samt timian gulerødder og krydret kartoffelmos
Det eneste du skal bruge er laks, pikant ost, gulerødder, timian, kartofler, hvidløg og lidt pastinak.
Start med at skrælle de kartofler du skal bruge, og husk, man spiser altid lidt mere når det skal laves til kartoffelmos, så ha det med i tankerne, det ville være træls at lave for lidt :)
Skær kartoflerne i mindre stykker, så bliver de hurtigere kogte, og kog dem i vand uden salt. Tag lidt pastinak, skræl den og skær den i mindre stykker, og put den ned i vandet sammen med kartoflerne. Lad det koge til de er godt møre.

Imens kartoflerne og pastinakken koger, gør du laksen klar, den skal krydres godt med noget salt og peber, og pikant osten smøres ovenpå.

Den flotte laks inden der kommes pikant ost på

Den flotte laks inden der kommes pikant ost på

Når det er gjort sætter du laksen ind i en forvarmet ovn, ved 175 g. i ca 15- 20 min. Hold lidt øje med den.

Skræl gulerødderne og skær dem i nogle fine skiver/både, og kom dem i en gryde med lidt olivenolie i, tilsæt timian, og ryst gryden lidt, så det hele bliver blandet lidt sammen. Lad det stege/dampe under låg i 10-15 min. Ryst/rør i gryden undervejs, så gulerødderne bliver vendt.

Timian gulerødder

Timian gulerødder

Når kartoflerne er møre, hælder du vandet fra, og kartoflerne og pastinakken kommes i en skål. Pisk pastinakken og kartoflerne sammen, og tilsæt lidt mælk hen af vejen. Brug evt. olivenolie i kartoffelmosen, i stedet for smør, tilsæt noget frisk knust hvidløg, lidt timian og salt og peber.

Kartofler og pastinak skal røres godt

Kartofler og pastinak skal røres godt

Denne ret smager fantastisk, og den skal helt sikkert prøves