4 Servings ~ 1 hour
  • 400 g torsk eller lyssejfilet
  • 1 tsk. groft salt
  • Lidt peber
  • 3-4 spsk. hakkede persille
  • 1 æg
  • Ca. 1 dl fløde, 13 %
  • (vær påpasselig med fløden)
  • Smør til stegning
Opskrift:

Fiskefrikadeller med persille og grøntsager

Hvis du elsker fisk, som jeg selv, så skulle du tage at prøve disse fiskefrikadeller rørt sammen med persille. De smager super godt, og hvis der er nogen til overs, ville de smage rigtig godt på en rugbrød dagen efter 🙂

Hak fisken groft i en foodprocessor/blender, sammen med 1 tsk. salt samt lidt peber. Tilsæt ægget og rør godt. Kom den hakkede persille i og efterfølgende tilsættes der fløde, lidt af gangen imens der røres til farsen er lind. Når det er gjort, stiller du farsen til køling i 20-40 min. Hvis farsen er for fast kan du evt. justere den med lidt mere fløde.

Persillen røres i farsen

Persillen røres i farsen

I denne ret har jeg valgt at bruge persille i fiskefrikadellerne, fordi jeg syntes det giver en god smag. Du kan også med fordel (for de fleste) bruge løg, men da jeg desværre ikke er så meget for løg, er det sjældent jeg bruger det, selvom jeg ved det giver en fantastisk god smag 😉

Smelt smørret på en slip let-pande ved middel varme. Tag panden af varmen og form fiskefrikadellerne med en ske og læg dem på panden. Sæt panden tilbage på varmen og steg fiskefrikadellerne ved middel varme til de er gyldne. For at fiskefrikadellerne slipper skeen nemmere, er det en god ide at dyppe skeen i den smeltede smør, inden du former dine fiskefrikadeller 🙂

Sunde fiskefrikadeller med persille

Sunde fiskefrikadeller med persille

(Hvis du vil prøve en  grovere og sundere udgave af fiskefrikadeller, skal du prøve at putte havregryn i farsen, det gør den grovere og mætter hurtigere. Du skal bruge ca. 2-3 spsk. havregryn hvis du vil prøve den endnu mere sunde udgave af fiskefrikadeller 😉

Fiskefrikadellerne steges

Fiskefrikadellerne steges

Grøntsager som er svitset på panden ville være super lækker til denne ret, og så evt. med en skive citron til.

Hvis du er en af dem der bare SKAL ha remoulade til dine fiskefrikadeller, kunne du jo evt. selv lave din remoulade. Det er nemt, og det eneste du skal gøre er at røre fire spsk. pickles-blanding sammen med 2 spsk. mayonnaise.