10 Portioner ~ 30 minutter
  • 1.5 kg skrællede madæbler.
  • 1 dl vand.
  • 150 g sukker
  • 2-3 vanilliestang
  • Makroner
  • ½ l piskefløde
  • Rasp (Hvis man vil have det i :))
Opskrift:

Gammeldags æblekage

Jeg tror at vi alle kender den, jeg kan i hvert fald huske den fra både farmor og mormor, fra en meget ung alder.
En lækker og nem dessert med en super smag. 🙂
De fleste kender nok versionen der er serveret i en gammel flot glasskål og der skiftevis er lag af æblemos, knuste makroner blandet med rasp, så et lag æblemos igen .. sådan forsætter du indtil der sidst ligges et godt lag pisket fløde oven på – Andre laver den (Lidt mere elegante?) version der portions anrettes i et glas på samme måde som den i skålen.
Vores version er blot lavet på en tallerken og uden rasp, så bare en god klat æblemos, så knuste makroner og en klat pisket fløde på toppen. 🙂

Her er opskriften så!
Start med at skrælle dine madæbler og skære dem i både/tern .. jo minder stykker jo mindre kogetid.
Sæt dem over  i en gryde og tilsæt vandet, vanillestængerne samt sukkeret. Det skal ca. koge en 15-20 minutter hvor efter det begynder at have den rette konsistens.

Æblerne til Gammeldags æblekage - Klar til at blive kogt.

Æblerne til Gammeldags æblekage – Klar til at blive kogt.

Æbler, sukker og vanillie til Gammeldags æblekage

Æbler, sukker og vanillie til Gammeldags æblekage

Nogle kan gode lide det med lidt æbleklumper i, det kan jeg, andre vil gerne have det helt fint som æblemos, vælger du denne version så kør det lige engang på en blender eller find stavblenderen frem. Husk at fjerne vanillestængerne før du evt. blender.

Så er konsistensen ved at være der.

Så er konsistensen ved at være der.

Når massen er som du ønsker sættes den på køl indtil du er klar til at servere desserten – Så den kan snildt laves klar nogle timer før eller dagen før.
Når du skal servere desserten pisker du fløden og servere den på en af de ovenstående måder – Eller måske du kender en helt fjerde eller femte måde at gøre det på? I så fald må du gerne smide en kommentar herunder. 🙂

Gammeldags æblekage - Simpelt og godt.

Gammeldags æblekage – Simpelt og godt.