4 Servings ~ 1 hour
  • Kyllingeboller:
  • 800 g kyllingefilet
  • 1 lille gulerod (fint reven)
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • tilsæt evt. lidt oliven
  • tilsæt evt. lidt chili
  • evt. lidt kyllingefond
  • Karry sovs:
  • ca. 25 g. margarine
  • 2-3 spsk. gul karry
  • mel
  • vandet fra bollerne
  • lidt madlavningsfløde (evt. kokosmælk)
  • 1 lille gulerod
  • 4 forårsløg fint hakket
  • Blomkålsris:
  • 1 blomkål
  • Bulgur:
Opskrift:

Boller i karry (kylling)

Prøv vores sunde version af kyllinge boller i karry med blomkålsris og bulgur. Da vi er lidt på skrump her i familien, har vi i dag prøvet at lave en sundere opskrift af boller i karry. Ris er blevet erstattet af blomkålsris og lidt bulgur, og bollerne er lavet på kyllingefars som vi selv har hakket. Det smagte fantastisk, og er klart den bedste boller i karry jeg har smagt.
Det var egentlig ganske nemt at lave, men tager lidt tid og kræver lidt forberedelse.

Kyllingeboller

Jeg startede med at hakke kyllingen, derefter blendede jeg løg og hvidløg (nogle i familien kan kun lide løg når de er blendede) 🙂 og tilsatte lidt kyllingefond og rørte det i farsen. Jeg kørte et par oliven og en chili i gennem køkkenmaskinen sammen med kyllingerne. Dette var et eksperiment, men det endte med at smage rigtig godt det hele. 🙂 Der kom fint reven gulerod og salt og peber i farsen og det blev rørt godt rundt.
Du kan med fordel lave farsen et par timer før du skal bruge den, så den får tid til at trække lidt.

Blomkålsris og bulgur

Blomkålsris og bulgur

Blomkålsris

Imens farsen stod på køl rev jeg blomkålen på et rivejern. Jeg brugte den største side af de fire sider der er. Blomkålsrisen skal vi først bruge til sidst, da de kun skal have 1 minut i en si i kogende vand.

Sæt noget vand over til kogning, og lav så nogle kødboller i ca. samme størrelse. For at være sikker på at kyllingebollerne smager af nok, kan du hurtigt koge en og smage efter. Hvis ikke den smager af nok, er det jo hurtigt lige at tilføje lidt ekstra krydderier. 🙂 Jeg kogte dem i 10 min. og så var de færdige.

Karrysovs

Start med at smelte smør, når den bruser skal du tilsætte godt med karry. Rør rundt og lad karryen bruse op sammen med smøren. Når det “bruser” røre du mel i, og røre den ud med vandet som du koger bollerne i. Vi har forsøgt at holde sovsen så sund som mulig, og vi ville have brugt kokosmælk i, men glemte at købe det. Så i stedet brugte vi en 4% madlavnings fløde. Når sovsen er klar og smager af det den skal, tilsætter du fint revet gulerod og snittede forårsløg. De færdige kyllingeboller kommes i sovsen, og bliver varmet igennem.

Bulgur

Bulguren skal koge ca 15 min. alt efter hvad for nogen du køber. Sæt dem over så det passer med det andet. 🙂

Kan evt. serveres med lidt peanuts til. Go’ fornøjelse 🙂

Boller i karry med blomkålsris og bulgur

Boller i karry med blomkålsris og bulgur

Tjek evt. vores anden kyllingeboller i karry