2 Servings ~ 40 minutes
  • 200 g champignon
  • 160 g risottoris
  • Ca 80 g hakket skalotteløg
  • 1l grøntsagsbouillon
  • 150 g parmesan
  • 1 håndfuld krus persille
  • Smør til stegning
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Evt. brød
Opskrift:

Risotto med svampe og parmesan

Risotto er en ret jeg har gået og tænkt på i mange år .. uden at have fået taget mig sammen til at smage det eller forsøge at lave det selv.
Nu er jeg kommet mere end godt i gang – Og det er blevet en af mine favorit retter. Fra mit synspunkt er det vigtigt at få den lavet med nogle svampe hvor der er en god og kraftig smag i.
Denne version er lavet med tørrede porcini svampe.

Start med at ligge svampene i lunkent vand i 20 minutter – Vandet hældes fra og gemmes, det skal vi nemlig bruge til vores risotto!

Porcini svampene i lunkent vand - risotto med svampe

Porcini svampene i lunkent vand

Porcini svampene brunes af - risotto med svampe

Porcini svampene brunes af

Svampene kan evt. tørres med noget køkkenrulle bagefter. Når du har gjort det skal de på en varm pande og brunes af med en omgang smør. Herefter tages de af varmen og gemmes til senere.

Før du går i gang med næste trin, vil jeg råde dig til at gøre din bouillon klar – Det jeg bruger er vandet fra svampene blandet op med en købt grøntsags bouillon.
Jeg laver ca. 1 liter klar … så skulle der gerne være mere end nok – Men da risotto er en ret man skal være over, er det måske svært at få tid til at stå og blande bouillon op når man har gang i panden 🙂

Risottoris til risotto med svampe

Risottoris

Skalotteløg hakkes fint og svitses et lille minut- Herefter kommer du risotto risene på panden som ligeledes svitses (sammen med løgene) i et lille minut.
Nu skal vores svampe-vand bouillon blanding på, den skal bare lige dække risene … husk at rør rundt i det.

Når risene er ved at have suget væsken skal der på ny påføres væske. Dette gentages igen og igen indtil risotto risene er færdige. Altså er det en ret du skal være over hele tiden – Men det er tiden værd.

Risotto med svampe - In the making!

Risotto med svampe – In the making!

Risotto med svampe - Det kræver tålmodighed ...

Risotto med svampe – Det kræver tålmodighed …

Det tager ca 20-25 minutter før den er færdig alt efter hvor meget blus du har på – Det vigtige er den ikke må stege / koge tør. Så sørg hele tiden for at have væske klar.
Når den er ved at have en passende konsistens (Jeg smager på den undervejs, mange gange) hvor der stadig er lidt bid i risene men de er færdige. Så kommes de ca. 150 g parmesan i samt svampene – Her efter smages der til med salt og friskkværnet peber.

Porcini svampe og parmesan puttets i risottoen

Porcini svampe og parmesan puttets i risottoen

Anrettes på en pæn tallerken (opvarmet) og drysses med persille, serveres med det sammen.
Jeg synes denne risotto er rigtig god – Den har en dejlig kraftig smag af porcini svampene og grøntsags billionen – Smagen kan du jo selv justere undervejs 🙂

Klar til at blive indtaget - Risotto med svampe

Klar til at blive indtaget – Risotto med svampe

Ps. portionerne her passer ca til 2 personer som hovedret – Retten kan sagtens laves som en forret også!