2 Portioner ~ 45 minutter
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g karl johan svampe (Eller en anden god champignon med smag i)
  • Oliven olie
  • 150 g risotto ris
  • 1-2 dl hvidvin
  • 1½ l hønsebouillon
  • 100 g babyspinat
  • 100 g parmesanost
  • En god håndfuld krus persille
  • Salt
  • Peber
Opskrift:

Den står altså på risotto igen – Hvis du har prøvet vores risotto med svampe så er jeg sikker på denne også falder i din smag.
Fremgangsmåden er næsten den samme som vores anden opskrift, men da vi har lidt forskellige ingredienser i får i den lige her igen. :-)

Start med at hakke skalotteløg og hvidløg rigtig fint. Dette skal du svitse af på panden et par minutter i olivenolie – Når løgene bliver klare tilsætter du risotto risene.
Disse skal nu have 2-3 minutter før du skal tilsætte ca. 2 dl hvidvin – Husk at skænk et glas til dig selv i mellemtiden, husk at det er vigtigt at hygge når man laver god mad!

Når hvidvinen er ved at være fordampet skal du bruge din hønsebouillon, jeg vælger altid at starte med at lave ca. 1½ l da det er lidt op og ned hvor meget jeg får brugt undervejs – Det er i hvert fald altid over 1l, som andre opskrifter foreskriver.
Tilsæt lidt hønsebouillon af gangen og lad risene optage væsken, dette skal du gentage indtil at risene er bløde og til at spise – Ergo må du altså gerne smage på retten ofte mens du laver den, og det er jo heller ikke en skidt ting.

Risottoen hygger sig på panden

Risottoen hygger sig på panden

Mens denne process står på skal du finde dine svampe frem og riste dem af i olivenolie i høj varme – Jeg kan godt lide de bliver rigtig sprøde da det giver en god kontrast til den lidt bløde og cremede risotto.

Svampene ristes til risotto med spinat og svampe

Svampene ristes til risotto med spinat og svampe

Når din risotto har den ønskede konsistens (Risene er til at spise, og altså ikke hårde inden i men slet heller ikke udkogte…) tilsætter du revet parmesan samt persillen som skal hakkes først, – Herefter smager du til med salt og peber. Når du har ramt den ønsket smag putter du dine spinatblade i som hurtigt falder sammen – Når de er faldet sammen er retten færdig.

Spinaten kommes i risotto med spinat og svampe

Spinaten kommes i

Spinaten er faldet sammen og retten er klar!

Spinaten er faldet sammen og retten er klar!

Serveres straks herefter på en flot tallerken – Husk evt. at gemme lidt af svampene til at putte på toppen. Retten kan serveres med brød til og gerne ekstra parmesan :-)

En god parmesan ost til risotto med spinat og svampe

En god parmesan ost til risotto med spinat og svampe