2-3 Portioner ~ 1 time
  • 400g kylling fars
  • 1 stk/stilk bladselleri
  • 1 håndfuld rød peberfrugt
  • 1/2 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 store modne tomater
  • 1 frisk basilikum
  • 1 pose babyspinat blade
  • 1 pose reven mozaralla ost eller pamasanost
  • 1 stor tsk smør
  • 1 stor spsk mel
  • 1/2 l sødmælk
  • salt peber og muskat nød
  • 1 pakke frisk lasagneplader
Opskrift:

Lasagne med kylling

Denne ret er bare altid et hit hjemme hos os. Her kommer opskriften på min kyllingelasagne.

Start med at skære alle grøntsagerne fint (bladselleri, rød peber og løg) og svits dem en gryde med lidt olie i et par minutter. Hæld det over på en tallerken og svits kødet i samme gryde i 3-5 min. Kom derefter grøntsagerne tilbage i gryden til kødet. Tilsæt derefter hakkede friske tomater samt presset hvidløg og smag til med salt og peber.

Ostesovs

Smelt smørret i en gryde, kom mel i og pisk det godt sammen. Tilsæt sødmælk lidt efter lidt til en ensartet masse. Kom til sidst ost i og pisk under svag varme til osten er smeltet. Gem lidt at osten til at drysse oven på lasagnen til sidst.
Smag til med muskatnød, salt og peber. Skyl spinatblade og basilikum grundigt og efterfølgende skal lasagnen lægges sammen.

Først kød, så spinat- og basilikumblade, ostesovs og tilsidst lasagneplader – forsæt sådan. Dog slut af med ostesovs på toppen og drys det sidste ost på.

Bag retten i ovnen på 200 grader i 30 minutter. Kyllingelasagne er en fantastisk børneret, min datter på 10 måneder elsker det.

Hakkede kyllingekød med grøntsager

Hakkede kyllingekød med grøntsager

Lasagnen i lag

Lasagnen i lag

Kylling lasagne - Taget ud af ovnen

Taget ud af ovnen